Turen rundt på Island

For at vi ikke skulle stoppe hele tiden, har jeg taget mange af landskabsbillederne gennem bilvinduet mens vi kørte.

Så kunne vi heldigvis skimte lidt blå himmel midt i al det grå.

Monumentet er rejst til digteren Stephan Stephansson ved Vatnsskarð .

Stephan G. Stephansson (3. oktober 1853 - 10. august 1927) var en vestlig islænder , digter og landmand. Hans navn var Stefán Gudmundur Gudmundsson .

Han blev født i Skagafjörður , Island, men emigreret til Wisconsin , USA i 1873, 19 år. I 1889 flyttede han til Markerville , Red Deer County , Alberta , Canada. Han så ikke Island igen indtil 1917, da han var 64 år gammel.

Stephan var selvuddannet og arbejdede hårdt hele sit liv. Han skrev efter arbejdet, og han skrev ofte til daggry, da han var insomniac. Han var under indflydelse af den amerikanske forfatter Ralph Waldo Emerson, og de delte samme tro på mange områder, herunder lige rettigheder for mænd og kvinder. Stephan skrev kun på islandsk og havde stor indflydelse i sit hjemland.

Hans digte blev udgivet i en seks volumenbog kaldet "Andvökur" (Wakeful Nights).

Hans breve og essays blev udgivet i fire bind, og selv om intet af hans poesi havde overlevet, ville det have været nok til at udpege ham som en af Islands fremste bogstaver.

Langs alle vandløb og elve blomstrede den gule Engkabeleje.

På Öxnadalsheidi blomstede Sibirisk Valmue i gult, hvidt og orange.

Vores Islandstur startede den 12. juni og sluttede den 22. juni. I denne periode kørte vi ca. 2500 km. Den sorte linie på kortet viser i grove træk vores rute. Vejret var i hele perioden meget skiftende. Vi havde fra 2 graders varme med snebyger, regn, storm og enkelte dage med sol. Det var desværre regn og blæst der dominerede.

Tirsdag den 12. juni. Vi skulle oprindeligt været fløjet fra Billund den 11. juni kl. 14.10, men mandag morgen da vi stod op, lå der en mail fra Icelandair, at vores fly var aflyst. I stedet skulle vi flyve fra BIllund den 12. juni kl. 06.15. Det var jo lidt øv, når vi nu ellers var klar til at tage af sted. Vi fik booked et værelse på Zleep Hotel i Billund. Det ligger med gå afstand fra lufthavnen, så det var jo fint nok. Det var også både fin mad og fine værelser og vi slap for at skulle ud at køre midt om natten. Vi kom af sted rettidigt og præcis 2 timer og 50 minutter senere kunne vi se Island. Det var først da vi skulle til at lande, for det var overskyet hele vejen.

Vi havde på forhånd lejet en bil, hvor der der var plads til at sove. På grund af flyaflysningerne var der også blevet rod i biludlejningen, så i stedet for den oprindelige bil fik vi nu en rigtig autocamper med bad, toilet, køkken og varme. Det protesterede vi ikke over. Og hold nu op, hvor vi mange gange priste os lykkelige over at kunne sætte varme på. Vi havde nok ikke helt forestillet os at vi skulle have så mange dage med kulde og regn. Men inden længe var vi på vejen i vores luksus hjem, og vi kunne snart se de første lavamarker.

Landskaberne ændrede sig hele tiden, men alle vegne kunne man se spor efter de mange vulkanudbrud.

Vi holdt så vidt det var muligt ind når vi kunne se der var en turistattraktion. Her der det den gamle bro det handler om. De historiske oplysninger stod sandelig på dansk. Det gjorde det jo unægteligt lidt nemmere at læse.

Onsdag den 13. juni. Vejret var bedre end i går. Vi fik endda solen at se flere gange i løbet af dagen. Til aften skyede det igen til og der kom regn.Vi kørte fra Hvammstangi tidligt om morgenen og fulgte hovedvej 1. til Blönduós, videre til Varmahid og til Akureyri. Vi skulle besøge Ib Kragh Petersen, og hans to hjælpere Claus og Chris, som ringmærkede Sortænder lidt syd for Husavik. De boede på en egendom tæt ved Berg B&B, ikke langt fra floden Laxa's udløb.

Der var dog oså grønt på Island. Ved alle vandløb blomstrede Engkabelejerne.

Der var stadig sne på fjeldene, og som det kan ses på billederne var det gråvejr med en del regn. Vi er i nærheden af byen Hvammstangi, hvor vi har fundet en lille rasteplads. Her vil vi blive i nat.

På havnen i Hvammstangi lå der et Sælcenter, som vi gerne ville have været ind og se. Det åbnede først kl. 10. Klokken var kun lidt over 8, så det kunne vi ikke rigtig vente på.

Skyerne hang stadig tungt da vi kørte fra Hvammstangi.

En af Islands mange elve.

Öxnadalur er en dyb dal vest for Eyjafjörður, i Hörgárdalur dalen. Hraundrang rejser sig over Öxnadal i nord.

Goðafoss er et af elven Skjálfandafljóts mange vandfald, det falder 12 meter over en bredde på omkring 30 meter. Det ligger i det nordlige Island, under 20 km øst for Akureyri.

Vi stod op til en diset og grå morgen.

Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Ib Krag Petersen. Vi fik set hvordan de havde plottet redestederne ind på gps og ved hjælp af kordinaterne kunne finde tilbage til Sortændernes reder. Desværre var denne ikke hjemme, så vi fik ikke set ringmærkning. Det var igen begyndt at regne, og når det regner fanger de ikke fugle, af hensyn til at æggene vil blive kolde, når fuglene forlader rederne..

Der er mange grotter med varmt vand ved Myvatn. Ib viste os ned til en af dem. Vandet var så varmt at man knapt kunne holde hænderne i det. Både Calus og Ib fik dyppet tæerne, men det skulle gå langsomt og forsigtigt med at komme i. Der var ikke megen plads, så jeg takkede pænt "nej tak". Vandet var fuldstændigt krystalklart, så man kunne se langt, langt ned i dybet.

Lige ved siden af grotten, kunne man se den tektoniske plade, som skiller Island i to.

Laxåen

Claus fotograferer blomster.

Fortsæt til side 2

Ivan og jeg havde ikke badetøj med, så vi sad i cafeteriet og nød udsigten og de badende i Myvatn Nature Baths.

Vandforsyningen til lagunen kommer direkte fra National Kraftvirksomhedens bor huller i Bjarnarflag. Vandets temperatur er over 130°C når det ankommer i de store bassiner ved siden af selve lagunen, hvor den så skaber de her imponerende menneskeskabte varme kilder. Lagunen og bassinerne rummer omkring 3.5 million liter af vand med temperaturen på ca. 36-40°C tilsammen.

Selve lagunen er menneskeskabt, med en bund der er dækket til med sand og grus. Vandets egenskaber er unikke på mange måder, den indeholder stort antal af mineraler, er alkalisk og meget velegnet at bade i. På grund af vandets kemiske sammensætning kan bakterier og vegetation ikke drives i lagunen og derfor er det unødvendigt at bruge klorin eller andre desinficerende kemikalier. Myvatns natur bade menes at have en positiv effekt på astma og andre respiratoriske lidelser, og mange af de stoffer i vandet menes også at have en god effekt på hud lidelser.

Vi købte hver en kop kaffe og en burger. 1.550 kr. (Altså Islandske.)

Lavaen havde mange smukke farver.

Kraftværket med vulkanen Krafla. Kraflas indtil nu sidste udbrud var fra 1975-1984 og dannede en stor og stadig varm og svovldampende lavamark.

Inden vi kørte ned til svovlmarkerne måtte vi love at vi ikke gik ud på stierne, så vi fik noget af den klistrede masse på vores sko. Hvis vi gjorde det kom vi ikke med i bilen hjem.Det forstod vi da lugtede den rædselsfulde rådne svovllugt.

Det boblede lystigt.

Vi kørte hele vejen rundt om søen og op langs vestsiden hjem.

Vi stod op til ringe sigtbarhed og regn.