Juli måned 2021
Rul ned på siden for at se nyeste billeder og videoer.
Den 1. juli var vejret perfekt til fotografering af ternene på Agger Tange. Vi havde opdaget at de fiskede ved høfte 41, og håbede at der også var dværgterner. Jens Jørgen og jeg kørte derud da vi havde spist til aften og der var gang i fiskeriet. Bare ikke Dværgterner. Men Splitterner og Havterner var i fuld gang og det var en dejlig udfordring bare at fange dem med kameraet.
Splitterne
Denne Splitterne er ringmærket i Holland i 2018
Havterne
Landsvale ved Kraptårnet.
Sivsanger på vej tilbage til p-pladsen fra Krabtårnet.
Blåhals på gangbroen ud mod Lund Fjord.
Violetrandet Ildfugl ved Ellidsbøl.
Stor Bredpande.
Brunlig perlemorssommerfugl.
Den 11. juli. I år harr der været over 20 Sorthovedet måger i Hanstholm.Flere af dem er stadig i fuld sommerdragt. Jens Jørgen og jeg havde været ude og kigge efter havtræk og kørte på havnen på hjemvejen. Her fandt Jens Jørgen også en Dværgmåge i fuld sommerdragt.
Sorthovedet måge.
Dværgmåge.
Begge vores duearter fylder temmelig meget på foderpladserne i år. Når man sidder i skjul kan det lykkes at få billeder af dem. De er meget sky. Når man kommer så tæt på, ser man rigtig, hvor smukke de egentlig er-
Tyrkerdue.
Ringdue.
Hele vinteren og foråret har vi haft Fasaner på foderpladserne. Nu har de endelig fået kyllinger. Det er godt nok nogle små kuld, men 5 er bedre end ingen og de trives godt.
Den 15. juli. Jens Jørgen havde ringmærket om formiddagen, men da det blæste op og vi lukkede nettene, kørte vi i stedet på Tangen. Der er stadig få vadefugle, men jeg var heldig at få en fiskende Dværgterne, som jeg er meget glad for.
Stor præstekrave.
4 Lille kobbersnepper forrest og 2 Storspover bagerst.
Dværgterne.
Tornirisk.
Den 18. juli var jeg igen tidligt oppe. Det blæste og der var gode chancer for at se Skråper ved Hanstholm. Jeg var hos Jens Jørgen kl. 04,30 og så kørte vi til stranden ved Hamborg. Vi så med sikkerhed to Alm. skråper, men solopgangne var lige ved at overskygge fuglene.
Den 21. juli til frokost hos Anni og Thorvald i Villerslev mose. Jeg benyttede lejligtheden og det gode vejr til at gå en tur ned til søen og kigge efter guldsmede. Der var masser af guldsmede, men jeg må også erkende at de er rigtig svære at fotografere.
Stor Kejserguldsmed
Firplettet Lebel
Den 22 juli ringmærkede Jens Jørgen og jeg. Da vi var færdige med det, kørte vi på heden for at kigge efter Ensian Blåfugl. Det lykkedes at finde et par eksemplarer. De var lidt slidt, men de var der. Og det er første gang jeg ser dem.
Samme sted fandt vi også denne Blodrød Hedelibel, hun.
Den 24. juli kørte jeg en tur til Vejlerne. Jeg håbede på at finde den sjældne Lille rødøjet vandnymfe. Den fandt jeg og flere andre.
Lille rødøjet vandnymfe, han
Stenvedere.
Den 6. juli fløj Tårnfalkeungerne fra reden. De vendte dog tilbage til kassen om aftenen og bliver stadig fodret af de to gamle fugle. De forlanger føde ustandselig, vedvarende og højlydt.
Den 8. juli. Vi har stadig syngende Kærsanger i haven.
Den 9. juli. En tidlig morgentur til Vejlerne. Senere på formiddagen kørte jeg til Ellidsbøl og så efter sommerfugle.
Dukatsommerfugl, han.
Honningbi
Den 27. juli fik vi pludselig fint besøg mens vi sad og spiste frokost. Der kom en Svaleklire og landede på en af stolene ved granithavebordet. Der blev den siddende medn jeg sneg mig ind og hentede kameraet.
Svalekliren er meget sjælden ynglefugl i Danmark og ses mest på træk til og fra ynglepladserne nordpå.
Den 31. juli prøvede jeg,sammen med Jens Jørgen at fotografere trækkende vadefugle over havet. Kun en enkelt flok Strandskader ville sydpå, men vi prøver da bare igen.
Rødøjet vandnymfe i parring.
Alm. Vandnymfe
Flagermusvandmymfe
Brun Mosaikguldsmed
Glinsende Smaragd libel
Blomstereng.
Lille kålsommerfugl
Den 26. juli prøvede jeg at fotografere guldsmede i luften ved havedammen. Det er svært, men det lykkedes en enkelt gang. Senere var jeg ude i blomstersykket med kameraet. Nu er der endelig kommet lidt liv.