Januar måned 2020
Rul ned på siden for at se nyeste billeder og videoer.
Den 3. januar kørte Ivan og jeg en tur rundt i Thy for at kigge efter gæs. Ved Ove sø stod der en lille flok Blisgæs. Det
er en af de gåsearter vi ikke ser så mange af.
En lang periode med dårligt vejr. Og så den 13. januar skinnede solen i Svankær. Jeg kørte til Agger Tange, men ak. Da jeg nåede derud regnede det igen. Øv. Det blev til lidt Fiskehejrebilleder i let modlys og regn.
Den 14. januar tog Hans Henrik til Hanstholm for at kigge efter Jagtfalk. Falken så vi, men langt ude i reservatet. I havnen lå der til gengæld en Alk, som var rimelig fotogen.
Den 17. januar kørte jeg med Jens Jørgen på Agger Tange. De havde lovet sol, men den udeblev næsten. Der holdt en stor flok Snespurve og en mindre flok Bjergirisker til ved vandhullerne nær Svaneholmhus. Der holdt vi og forsøgte at være hurtige på aftrækkerne når de kom ned for at drikke. Det var ikke let. Men det var sjovt.
Samme sted gik der også en Strandskade rundt. Den havde ikke så travlt, som de andre. På hjemvejen så vi Rådyr, Fiskehejre og en musende tårnfalk.
Den 29. januar var det endelig rimeligt vejr. Lisbeth og jeg havde længe glædet os til at vise vores "gode steder" ved Hald til Jens Jørgen. Nu skulle det være. Lisbeth havde været der ugen før, og det vrimlede med fugle. Men, men, men. Hverken vejr eller fugle er åbenbart til at stole på. Vejret var ikke så fint som lovet, og fuglene var fåtallige. Men vi fik en god tur alligevel.
Vandstær
Sumpmejse
Isfugl