Rul ned på siden for at se nyeste billeder og videoer.

Krognæbbet hører til finkefuglene, ligesom Korsnæbbet. Krognæbbet yngler i Tajgaen langt mod nord og kaldes også "nordens papegøje". Føden består af frø, som den finder bl.a. på Rønnetræerne. Her kravler den rundt, på papegøjemanéer, og spiser frøene. Det er kernerne den spiser. Frugtkødet spiser den ikke.

Med mange års mellemrum kommer der invasion af denne fugleart til Danmark. Sådan er det i år. Den ses hovedsagelig i Nordjylland, nærmere betegnet Skagen. Der har været set ca. 100 fugle. 

Onsdag den 6. november kørte jeg med Jens Jørgen Andersen derop. Det har virkelig været en af mine ønskefugle, så jeg glædede mig helt vildt til turen. Vi kørte fra Hanstholm kl. 06,30 med kurs mod Skagen. 

Heldet var med os. Vi fandt flere små flokke af de sjældne fugle. Hunnerne og ungfuglene er gullige og gyldne i fjerdragten, hvor imod hannerne er røde. 

Vi havde en fantastisk hyggelig dag, og fik masser af gode billeder med hjem.


Vi så også en lille flok Silkehaler. Det er også en vintergæst fra nord. Dog er den lidt mere almindelig, da arten hvert år kommer til Danmark. Antallet varierer meget, alt efter hvor meget føde der er deroppe.