December måned 2013

December måned har været grå og blæsende, og ikke den store "fuglemåned". MEN - så skete  der endelig noget. En Ismåge 1 k  dukkede op på Hanstholm havn, og vi glemte alt om dårligt vejr og juleforberedelser.

Kl. 8 lørdag morgen den 21. december kørte Hans Henrik og jeg til Hanstholm og allerede inden det blev helt lyst, var der mange ornitologer på havnen, og  vi havde  krydset vores nye art af.

Trods det grå vejr fik vi billeder. Ikke super billeder - men, billeder.

En dejlig og smuk fugl.

Klokken er 8,45. Det er stadig halvmørkt og næsten ikke til at fotografere på lang afstand.

Så blev det lidt lysere i vejret og Ismågen kom tættere på.

Ismågen er meget sjælden på vore breddegrader. Den yngler højt mod nord. Den nærmeste ynglelokalitet er Svaldbard.

Sidste gang den blev set i Danmark var i december 2006, hvor den holdt til på Lolland omkring  årsskiftet.

.

.

.

.

.

.

.

.Hanstholm havn den 26. december

Det var en lille smule bedre i vejret. Jeg ville gerne se skønheden igen og samtidig vise den til Ivan. vi kørte derfor til Hanstholm i håbet om at vi kunne finde den endnu engang. Og vi blev ikke snydt.

Vi var rigtig heldige, også at møde John Kyed. Han inviterede på julefrokost, og hvem kunne sige nej til den lækre menu. Ismågen kunne i alt fald ikke.

.

.Se en lille video her

Helt fantastisk.

.

.

.

.

Vi måtte hjem inden julegæsterne nåede Thy, men en juledag vi sjældent glemmer.

.
         Tilbage til forsiden                            Tilbage til månedens fugle og dyr                    Tilbage til fuglebilleder                         Tilbage til november 2013         Fortsæt til januar 2014