Turen rundt på Island side 2

Fredag den 15. juni. Vi vågnede op til en kold morgen. 2 grader. Der var kommet sne på fjeldet og det var igen en grå dag. Vi kørte fra Ib fra morgenstunden og ned langs vestsiden af Myvatn. Vi ville lige se det igen, og havde selvfølgelig håbet på bedre vejr. Undervejs holdt vi ved Jagtfalkereden. Ungerne var stadig synlige, men de gamle fugle viste sig ikke. Det varede ikke længe før at det både regnede og sneede. Som dagen gik blev det en anelse bedre. Der skulle ikke meget til før vi syntes det var bedre. Fra Myvatn kørte vi tilbage af hovedvej 1. Næste mål var Vestøen.

 

En kold morgen med sne på fjeldet.

 

 

Sigtbarheden var ringe ved Laxåen.

 

Og så kom sneen.

 

Parti fra Myvatn.

 

Når vi kunne se at der var attraktion, holdt vi ind. Her var det en lille nationalpark.

 

Der var Birketræer og det var lige før solen skinnede. Det føltes som om vi var gået ind i et helt andet klima.

 

Lavaformationer med grønt.

 

 

 

 

Havnen i Akureyri med de store krydstogtskibe. Man kunne jo ikke lade være med at drømme om, hvor smukt der havde været, hvis solen havde skinnet.

 

Til den anden side, så det lidt mere lyst ud. De lyseblå blomster er Lupiner, som fantes i stor mængde på Island.

 

Lørdag den 16. juni. Vi vågnede op til sol. Det var nyt. Planen var at køre vestøen rundt. Vi kunne dog se på Garmina, at det ville tage 6 timer bare at nå ud til Látrabjarg, og vi var meget usikre på, hvordan vejen derud var. Vi valgte derfor at halvøen Snæfellsness i stedet. Det var en smuk tur og vi besøgte den yderste spids, Öndverdarnes, hvor der var lidt fugle på de stejle fjledsider. Vi gik også op ad de mange trapper til Sáxholl vulkanen. Her kan man kigge ned i det kolapsede krater. Det er ca. 3.000 år siden den var i udbrud. Vi overnattede ved Arnarstpi.

 

På vej ud mod vestøen.

 

 

Blå himmel giver et helt andet indtryk.

 

Der var islandske heste overalt, hvor vi kom frem.

 

 

Det var næsten lige så øde, som da vi kørte tværs over Nevada ørkenen.

 

 

 

 

Vi kunne nu se Snæfellsjökull i det fjerne.

 

Fårene havde forkørselsret overalt på øen. Det kostede dyrt hvis man kom til at køre dem ned. Nogle gange havde man på fornemmelsen at de vidste det. De passede deres og havde masser af god tid.

 

 

 

 

 

Kirkjufell (dansk: Kirkebjerget) er et 463 m[1] højt bjerg på den nordlige kyst af Islands Snæfellsnes halvø, nær byen Grundarfjörður. Det skulle være Islands mest fotograferede bjerg.

 

Lava med grøtn.

 

Så er vi nået ud til Olafsvik.

 

Det sidste stykke ud til Öndverdarnes foregik på en noget ujævn vej.

 

Snæfellsjökull

 

 

Det orange fyr ved Öndverdarnes.

 

Vi valgt at skåne bilen og gå det sidste stykke.

 

 

 

 

 

De mange trappetrin op til toppen af Saxholl vulkanen.

 

Vi kunne kigge ned i det 3000 år gamle kolapsede krater.

 

 

 

 

Tilbage til Turen rundt på Fortsæt til den 17. juni

COPYRIGHT © | ALL RIGHTS RESERVED