Turene i Extremadura

 

Mandag den 27. april 2015.

 

Det er anden gang Ivan og jeg skal besøge Extremadura. Vi var her alene i 2013. Det er ubetinget et af Europas bedste fuglesteder. Denne gang er vi sammen med Svend, Anna og Hans Henrik. Vi havde lovet at fungere som en slags guider, da vi nu havde været her før. Vi havde virkelig set frem til at kunne vise nogle af de steder frem, som vi havde glædet os over på vores forrige tur.

Dagen startede meget tidligt. Hans Henrik hentede os kl. 03.30. Så gik turen til Ålborg, hvor vi mødtes med Svend og Anna. Flyveturen gik planmæssigt. Da vi mellemlandede i Amsterdam kunne vi se alle de smukke tulipanmarker.

Vi fik bilerne og turen gik derfter mod vores bestemmelses sted, Casa Rural Las Canteras. Det var her vi boede sidst og det er et perfekt sted til fuglekiggeri. Inden vi nåede så langt, kom vi modvilligt ind i gennem Madrid. En lille misforståelse mellem Ivan og GPS-damen gav os denne lille ekstra oplevelse, som vi godt kunne have været foruden. Vi kom heldigvis helskindet ud på den anden side af Madrid og satte kursen mod Casa rural Las Canteras, hvor vi ankom sidst på eftermiddagen. Undervejs blev det nogle få stop og de første fuglekig, som allerede her gav vores rejsefæller de første nye arter. Det var dejligt at gense Casa Rural Las Canteras. Intet var forandret. Selv Storken "Naomi" stod på sin rede, ligesom de ca. 30 andre storkepar gjorde. Der var lige kommet unger i alle rederne. Vi fik værelse nr. 8 - igen. Det var næsten som at komme hjem.

Vejret var dejlig varmt. Omkring 20 grader. Det kunne vi lige klare.

Efter en kort travetur. Aftensmad, som bestod af en forret med bønner og en fiskeret med Artiskok var det sengetid. Vi havde haft en lang dag, og morgendagen ventede med nye oplevelser.

 

 

 

 

Afstanden mellem Casa Rural Las Canteras og lufthavnen var ca. 250 km.

 

 

 

 

 

 

De første nye arter blev noteret.

 

 

 

Et dejligt gensyn med Casa Rural Las Canteres.

 

 

 

 

Tirsdag den 28. april. 2015

 

Vi stod op efter en god nats søvn, til en kold men smuk morgen. Spurvene kvidrede allerede i buskene unden for, og det var helt som vi huskede det. Fantastisk. Morgenmad og vi var klar til de store oplevelser. Vi satte kursen med Park Monfraque. Jeg håbede gribbene lavede ligeså smuk opvisning, som sidst vi var her. Undervejs lagde vi flot ud med 2 Triel. En uventet, men kærkommen art. Vi havde flere stop undervejs. Bl.a. ved Rio Almonte. Her faldt Hans Henrik i snak med en udenlandsk ornitolog, som kunne gøre ham opmærksom på en Spottesanger, som sad og sang. Det var ny art for os alle.

Ved Monfraque var gribbene på vingerne. Det gjorde lige stort indtryk hos vore tre rejsefæller, som jeg havde ønsket. Alle tre gribbearter, Sort stork og masser af andre fugle. Det var svært at løsrive sig. Vi kørte lidt tilbage og gik op til borgen. Her kunne vi bogstaveligt se ned på gribbene. Det er stort.

Vi holdt frokost ved Rio Tajo. Masser af Bysvaler og enkelte Alpesejlere. Vi kørte over Almaraz hjem, med stop ved en rasteplads, hvor vi havde fået at vide hjemme fra, at der skulle være Blåskader. Det holdt stik.

Aftensmaden stod på suppe (årstidens planter fra grøftekanten), og en ret med svinekød og salat.

 

 

 

 

 

 

Morgenstemning

 

 

Gribbe i luften ved Store Falcon (Park Monfraque)

 

 

Der var andre fuglekiggere end os.

 

 

Rio Tajo

 

 

På vej op til borgen.

 

 

 

 

Udsigt over Rio Tajo fra borgen,

 

 

Vejrandøje

 

 

Broen over Rio Tajo.

 

 

Rock rose Cistus

 

 

Spansk Lavendel

 

 

Hedepletvinge

 

 

 

 

Rødplettet blåfugl

 

 

 

Korkeg i blomst

 

 

Vejkanterne var røde af Valmuer.

 

 

 

Onsdag den 29. april 2015

 

Endnu en smuk dag. Planen for i dag var Belen sletten. Det er stedet, hvor man set Stortrapper. Vi skulle igennem den lille by Belen for at komme ud til sletten. Jeg huskede de uhyggelige smalle gader og frygtede det værste. Ivan og Hans Henrik fandt dog i samråd med frøken Gramina vej ud af byen, uden at komme ind på de helt håbløse stræder. På Belensletten fandet vi både Stortrappe og Dværgtrappe, men meget langt ude i horisonten. Da vi havde set os mætte i de små prikker prikker langt ude, kørte vi mod Trujillo. Vi kunne godt lide at køre på de små veje, hvor der ikke var nogen trafik af betydning. Så kunne vi stoppe og kigge når vi havde lyst, uden at få alt for mange hornhilsener. Vi fandt også de små veje nu, men blev noget overrasket, da den vej vi havde fundet og som begyndte med asfalt, blev smallere og smallere og mere uvejsom, for hver meter. Den var beregnet til mindst firhjulstrækker eller bedre endnu, traktor. Det var ved at blive lidt for spændende, i alt for Anna og mig, da vi hundrede meter før at vi igen kunne komme på asfatvej, skulle passere et kæmpe vandhul, hvor vi ikke anede om vi kunne bunde. Vi kom dog helskindet igennem og sluttede dagen ved tyrfægterarenaen i Trujillo, hvor der ynger Lille Tårnfalk på taget.

Det blev, trods de vejsomme strabadser en fin dag, hvor vi fik masser af fine fotos af bl.a. Hærfugl, Biæder og Lille Tårnfalk i kassen.

Vi fik suppe og fisk til aften.

 

 

 

 

 

Vi spejder efter Stortrapper på Belen sletten.

 

 

Vi kigger ind mod Trujillo fra Belen sletten.

 

 

Et væld af blomster overalt.

 

 

 

 

Pu-ha. Det gik!!

 

 

Et sjældent syn. Gid det var i Danmark.

 

Tyrfægterarenaen i Trujillo.

 

 

Casa Rural Las Canteras, set fra bagsiden.

 

 

 

 

 

 

Torsdag den 30. april 2015

 

Turen i dag gik vest på til steder, hvor Ivan og jeg ikke tidligere havde været. Vi gjorde først holdt ved Hedehøgestedet, og vi fik igen gode billeder. Vi kørte også over Rio almonte på et andet sted end vi plejer, og vi måtte selvfølgelig ud og kigge. Et fantastisk smukt sted med masser af fuglesang i det gode vejr. Vi var i Monroy, hvor storkene har rede i Pinjetræerne. Vi fandt et godt sted ved Arroyo Talavan, hvor vi holdt frokostpause. Her fik jeg gode billeder af Spanksk spurv. På et tidspunkt kom vi ind i en lille by, hvor der var vejarbejde. Vi havde nær ikke fundet ud igen, men fik hjælp af de lokale. Vi spiste på vores hotel, hvor vi fik bøf. Dejligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Storkekolonien i Pinjelunden når Monroy

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frokosttid.

 

 

 

Fredag den 1. maj

 

I dag gik turen, igen i strålende solskin, ca. 100 km syd for Trujillo. Her skulle være store områder med rismarker. Vi tog det for givet, at når der var ris, var der også vand. Og når der er vand ville der formentlig også være mange fugle. Bl.a. hejrefugle. Vi blev dog noget skuffede, for man var kun lige begyndt at gøre klar til at overrisle markerne. Så ingen fugle. Vi holdt undervejs ved en stor sø, og ved andre stder, som så spændende ud. Og selvfølgelig fik vi også i dag set en masse fugle.Men ingen hejrer. Vi gik ind på en restaurant og drak en kop kaffe. Nu var vi næsten helt "normale" turister, lige indtil et par Blåskader underholdt på p-pladsen. Så måtte kameraerne atter på arbejde. Vi spiste på hotellet, hvor vi fik fisk igen, igen.

 

 

 

 

 

Et af dagens talrige stop.

 

 

 

 

Embalse de Sierra Brava.

 

Så var der tværgående trafik.

 

 

Frokost

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var stille i gaderne.

 

 

 

 

 

Et par af de logerende på Casa rural las Canteras.

 

 

Om aftenen kunne vi se den belyste borg inde i Trujillo.

 

Lørdag den 2. maj

 

Vi kørte vestpå til byen Caceres. Her havde vi aftalt at mødes med Nanna og Knud Allan. De var kommet til Mallaga torsdag aften og efter en ovenatning havde de brugt fredagen på at køre til Caceres i Extremadura. de boede på campingpladsen her, og vi skulle på tur sammen i dag. Bl.a. til steder , hvor vi ikke før havde været, men som Nanna og Knud Allan kendte fra tidligere besøg. Lige uden for Caceres så vi den store koloni af Hvide storke. Der var sat et utal af pæle op, som næsten alle var beboet af storke. Vi besøgte bl.a. også et naturreservat, Los Barruecos. Her ynglede der også hvide storke, men her havde de bygget reder på klipperne. Temperaturen sneg sig op på 27-28 grader og jeg følte mig efterhånden som en ristet pølse. Vi sluttede dagen ved Embalse de Caceres, hvor vi kiggede efter Rødvinget Braksvale. Den snød os. I stedet købte vi noget koldt at drikke. Vi spiste inde i Trujillo, hvor byen nærmest stod på den anden ende på grund af tyrfægtning. Det er en stor begivenhed, og det så også ud som alt, hvad der kunne krybe og gå var mødt op.

 

 

 

 

 

På vej gennem Caceres ud til campingpladsen, hvor vi skulle mødes med Nanna og Knud Allan.

 

 

 

 

De mange pæle med storkereder.

 

 

 

 

 

 

Svalehale

 

 

 

 

 

Søndag den 3. maj

 

Tiden er fløjet af sted. Det er allerede vores sidste dag i Extremadura. Vi brugte dagen på at besøge Penafalon i Monfraque og Almaraz igen. Måske var der noget vi havde overset. I Monfraque mødtes vi med Nanna og Knud Allan igen. Det var lidt overskyet og der kom enkelte regnbyger. Det var stadig varmt og det gjorde ikke noget at solen ikke brændte så meget. Især ikke for min brankede hud. Den havde godt af at blive svalet. Vi tilbragte vores sidste aften i Trujillu, inden vi skulle hjem på hotellet for at pakke og være klar til rejsen hjem i morgen.

 

 

 

 

 

Morgenstemning

 

 

 

 

Castillo de Monfraque

 

 

 

 

Frokost ved Rio Tajo.

 

 

Sidste stop, Almaraz.

 

Mandag den 4. maj

 

Morgenmaden stod klar til os kl. 6. Vi havde pakket og var klar til at køre. Kl. 6.20 forlod vi Casa Rural las Canteras og satte kurs mod Madrid. Køreturen gik planmæssigt uden for mange bilkøer. Vi fløj fra Madrid kl. 12.50 og efter en mellemlanding i Amsterdam landede vi i Ålborg kl. 17.50. En forrygende tur var slut.

Tak til Hans Henrik, Anna og Svend for en god oplevelse med stor interesse og godt humør. En stor tak til Ivan for god kørsel og guidening. Også tak for den store tålmodighed når vi gik amok med kameraerne og ikke havde planer om at komme videre.

 

 

 

 

Amsterdam