Sydspanien

fra

den 27. februar til 6. marts 2010

   
Den 27. februar 2010 rejste Ivan og jeg sydpå. Væk fra den danske vinter. Det var godt nok et helt år siden, at vi bestilte vores rejse og der viste vi naturligvis ikke , hvilken vinter der ventede os. Vi havde tilrettelagt et ophold omkring Malaga, hvor vi ville besøge de kendte fuglesteder, som er der. Vi håbede at se en masse af vores forårsbebudere, på vej nordpå. Vinteren dernede havde også været anderledes. De var næsten druknet i vand, og foråret (og dermed også fuglene), var mindst fjorden dage senere end normalt. Alligevel fik vi en masse gode oplevelser og 20 nye fuglearter.
   

Lørdag den 27. februar

   
Vi fløj fra Aalborg tidlig lørdag morgen. Fire en halv time senere kunne vi se bjergene omkring Malaga, og landede i sol og 20 gr.
   
Vi havde lejet en bil, og begav os ud i det spanske landskab.
   
Overalt hvor vi kom frem, bar landskabet tydeligt præg af de store vandmasser der var faldet.
   
Vi fandt et sted, hvor vi kunne få en pizza. Det var lidt spændende, for menukortet var på spansk, men der kom dog en pizza ud af det. Uden for restauranten stod appelsintræer med masser af frugter. Ivan plukkede en - og føj for f...., hvor var den bitter. Vi fik senere at vide, at de kun blev brugt til bitter orangemarmelade. Klart nok...

Vi hørte syngende Stillits og ensfarvet stær.

   
Smukt med Appelsiner og Hawaiblomster.

 

   
Farvestrålende insekt. En Ildtæge.
   
Citron
   
Svalehale
   
En plante som ligner vores Palmelilje. Den stod overalt dernede.
   
Så nåede vi hen på eftermiddagen frem til Casa la Camorra. Her havde vi lejet en lejlighed hos Steve og Barbara Sumner. De stod klar til at tage imod os.

Stedet ligger mellem Teba og Campillos.

   
 
   
Det var ikke voldsomt varmt, men varmt nok til at Ivan kunne sidde ude og ryge.

Over bjerget i baggrunden, kunne vi næsten konstant se Gåsegribbe.

   
Vi tog en lille tur ud til reservatet Laguna Dulce, som kun lå et kvarters kørsel fra huset.

 

   
Det var ved at være sent og det småregnede. Vi fik dog set de første Flamingoer langt ude, og denne Sortstrubede lappedykker.
   

Søndag den 28. februar

   
Vi startede dagens tur med et kig ind i kløften, ved broen Tajo del Molino. Det er et kendt fuglested, som ligger 2 minutters gang fra hvor vi boede.
   
Et kig ud over hvor vi boede. Det skjules dog af de høje træer i forgrunden.
   
Her så vi den første Blådrossel.
   
En lille blå Iris.
   
Vi nåede frem til Ronda. Man kan næsten sige at byen ligger på 1. sal.
   
Smalle gader.
   
 
   
Charmerende med de mange appelsintræer.
   
Kirken
   
Tyrefægterarenaen Plaza de Toros fra 1785 er den ældste runde plads i Spanien, og er stadig i brug.
   
Ronda er delt i to bydele af en io til 100 m dyb slugt, hvor floden Rio Guadalevin løber i bunden.
   
Det var her jeg havde glædet mig til at se Alpekrager, og de skuffede ikke.
   
orkide, som jeg ikke kender navnet på.
   
Korkegetræer.
   
På mange af træerne var korken høstet.
   
Der holdt store Myre til på Korkegetræerne.
   
Overalt, hvor vi kom frem, havde de store vandmasser sat deres spor.
   
Store dele af markerne var skredet.
   
Der var næsten hele tiden Gåsegribbe i luften.
   

Mandag den 1. marts

   
Morgensmøgen måtte "nydes" på terrassen.

 

   
Efter nattens regnvejr tegnede det til at blive en fin dag.
   
En af de mere almindelige fugle i Sydspanien var Sortstrubet bynkefugl.
   
Også Toplærken så vi mange steder.
   
Dagens tur gik til det berømte fuglereservat Fuente De Piedra.

Mandag er helligdag i Spanien, og det fine vejr lokkede mange på tur. De var vist ikke alle ornitologer. Efter støjniveauet at dømme.

   
Vi var dog heldige at få set Rødrygget svale, sammen med vore egne Landsvaler.
   
Et kig ud over reservatet.
   
Stylteløber
   
Og det reservatet er mest kendt for, nemlig Flamingoerne.
   
Vi kørte videre mod Laguna De La Ratosa, og så undervejs blomstrende Mandelplantager.
   
Alle steder stod vandet meget højere end normalt.
   
Vi endte ved Laguna Dulce, hvor den Hvidhovede and nu var på plads.
   
 
   
Der sad masser af Oliven på oliventræerne.
   
Her holdt også Hærfuglen til.
   
Smukt spansk landskab.
   

Tirsdag den 2. marts

   
Tur til Coto Donana. Det ville blive en heldagstur, så vi var tidligt af sted. Coto Danana ligger  helt ude ved kysten nv for Gibaltar. 

Det var lidt overskyet, og ind imellem blev skyerne lidt utætte.

   
Vi kørte igennem landskaber med mange olivenplantager.
   
Der var et massivt træk af Sorte glenter. Desværre kørte vi på motorvej og kunne derfor ikke stoppe og få nogle gode billeder.
   
Vi besøgte de mange fugleskjul, men også i Spanien var foråret forsinket ca. fjorten dage. 

Der var ikke så mange fugle som her burde være efter årstiden.

   
Fin udsigt fra skjulene.
   
Sort Ibis
   
 
   
Husrødstjert, hun
   
I alle elmasterne var den Hvide stork i gang med at yngle.
   
Der var livlig trafik til og fra rederne.
   
Der var gangbroer mellem alle skjulene.
   
En af ønskefuglene. Sultanhøne.
   
Vi spiste Tortillos m/rejer i naturcenterets cafeteria.
   
Dagens højdepunkt var nok da en lille flok Blåskader slog sig ned ved naturcenteret og spiste det franskbrød vi havde gemt til formålet.
   
 
   

Onsdag den 3. marts

   
Dagen skulle bruges ved El Chorro. Også på turen dertil bar landskabet præg af vandmasserne.
   
 
   
Vi studerede bjergsiderne undervejs, og det gav pludselig belønning.
   
Vi fik øje på en lille flok af den sjældne Ibex.

Det havde været ønsketænkning af få denne lille bjergged at se. Selv om de var meget langt væk, kunne vi se dem flot i den store kikkert. 

   
I træerne på toppen af bjergene sad Gåsegribbene. Vi havde ikke store forhåbninger om at komme tættere på dem, men..... man skal ikke opgive på forhånd.
   
Vi nåede frem til El Chorro. Gangbroen Camin  del Rey blev lavet i 1921, da kong Alfonso XIII skulle åbne et vandværk ved slugten. 

I dag er gangbroen lukket for færdsel.

   
 
   
 
   
Sådan så mange af vejene ud.
   
 
   
Sortmejse
   
Spætmejse
   
Vi havde fået at vide i cafeteriet, hvor vi drak kaffe, at man godt kunne komme op og gå på det gamle jernbanespor, som fører hen til slugten . Da vi endelig kom derop, var det også lukket.
   
Det var surt, og vi måtte bare se at komme ned igen. Mens vi sad og samlede kræfter (det var mest mig der skulle samle kræfter) kom en fugl og satte sig på klippen ved siden af os. 

En Alpejernspurv. Ny art!!

   
Ud af øjenkrogen så jeg en anden fugl, som jeg egentlig troede var Alpejernspurven, som blot havde flyttet sig. Jeg tog hurtigt et par billeder, og da jeg skulle se om de var brugbare så jeg til min store overraskelse, at den sidstankomne fugl var en Klippeværling.

Endnu en ny art. 

   
Så forlod vi El Chorro for at prøve om vi kunne komme højere op i bjerget. 

Her må man blot stole på GPS-en.

   
Engletrompet.
   
Så kunne vi ikke komme højere op. Her var en fantastisk udsigt.
   
Og så kunne vi næsten klappe Gåsegribbene.
   
Vi kunne i alt fald se dem dybt i øjnene.
   
Tilbage i Campillos.

 

   
Vi ville gerne have været ind og se kirken, men den var lukket.
   
Den så ellers imponerende og spændende ud. 
   

Torsdag den 4. marts

   
Torsdag var så dagen vi havde afsat til Gibraltar. Det var et heldigt valg, for vejret var godt og efter et par timers kørsel kunne vi skimte klippen i horisonten.
Der lå stadig lidt dis.
Så nærmer vi os. 

Gibraltars klippe rager 426 m op af havet. Klippen er opkaldt efter den arabiske hærfører Tarik ibn Ziyad, der i 711 stod i spidsen for den arabiske invasion i Spanien. I 1462 rykkede spanierne ind. Men efter en krig måtte de i 1713 overdrage klippen til briterne, der siden har siddet på kolonien.

Udsigt over havnen.
Landet man kan ane i baggrunden er Marokko, altså den afrikanske kyst.
Omkring 150 aber på Gibraltar er de eneste vildtlevende aber i Europa, og ifølge myterne vil det engelske overherredømme over kronkolonien ophøre, når den sidste abe dør.

Man må godt snakke med dem, men det koster dyrt at fodre dem. Briterne passer godt på deres aber.

Abeunger er som børn. Der skal prøves grænser.

 

 

Og man bliver hysterisk når alt ikke går lige efter hovedet.
Middelhavssølvmåge eller Gulbenet måge. 
Der filmes.
Smalle stræder førte os et stykke op på klippen.
Så kan vi snart ikke komme længere til fods.
Vortemælk, som vi kender fra staudebedet herhjemme.
Vi besøgte den store smukke drypstenshule, St. Michaels Cave som for 40.000 år siden var beboet.
Så benyttede vi os af at menukortet var på engelsk. Det er nu rart at vide, hvad man bestiller.

Jeg fik min yndlingsret, Indbagte rejer.

Ivan fik Sværdfisk, som dog ikke helt levede op til forventningerne.
Derimod var den lokale øl god.
Så tog vi svævebanen op til klippens højeste punkt.
Også Aberne nyder udsigten.
De ser jo ellers vældige fredelige ud.
Jeg skulle selvfølgelig også fotograferes sammen med en Berberabe. 

For god ordens skyld. Det er aben til højre.

Og her er det aben til venstre.
Så tager vi svævebanen ned igen.
Og prøver på at komme tilbage til Spanien. Det tog over en time at komme igennem paskontrollen.

Fredag den 5. marts

Vores sidste dag i Spanien brugte vi på at gense nogen steder, og få set de steder nær Casa la Camora, hvor vi endnu ikke havde været.

Vi gik en tur ind i kløften ved Tajo del Molino.

For os ukendte blomster. Denne ligner vores Lammeøre på bladene.
Pludselig dukkede en Odder op af vandet lige foran mig.
En flok geder drives op i bjergene.
Spansk traktor. Jeg tror nu ikke denne kunne køre mere, men den var solidt tøjret til en klippe.
Lærkespore.
Så kørte vi de fem km ind til Teba. Her lå en slotsruin, som vi måtte op og kigge nærmere på.
Udsigten heroppe fra bekræftede også de store oversvømmelser landet var ramt af.
Husene ligger tæt i Teba.
Kirken i Teba.
Vi sluttede dagen med endnu et besøg ved Fuente De Piedra og fik Flamingoerne tæt på.
Et kig ud over søen, hvor vi kunne se at der de sidste dage, var kommet rigtig mange flamingoer til.
Og så skulle det endelig lykkes at få en Spansk spurv at se.

Lørdag den 6. marts

Så tog vi afsked med Malaga, som lå indhyllet i regntunge skyer.
Midt på eftermiddagen nåede vi Danmark, og måtte konstatere at vinteren ikke helt havde sluppet sit greb.
Så nærmer vi os Aalborg, og et landskab dækket af et nyt hvidt lag sne.

En spændende uge i Spanien var slut.

           Tilbage til forsiden                                             Tilbage til ture til udlandet                  Se også fuglebilleder fra Spanien