Norgestur 2006 |
|
Vores Norgestur startede den 5 september og sluttede den 17 september. Det var en tur, som primært var baseret på jagt. Men der ville også blive tid både til vandreture og fuglekig. |
|
De to første dage kørte vi for at nå målet, som lå 150 km nord for Trondheim, nærmere betegnet Overhalla. | |
Jagtområdet lå lige ned til Namsen. Her fik den flotteste solnedgang, da vi nåede frem onsdag aften. | |
Her er huset som vi boede i. Det blev for det meste lejet ud til fiskere. Namsen er meget eftertragtet til fiskeri af Laks. Den største Laks som var fanget der, var på 32 kg. Det var i 1932. Nu var det uden for sæson, og vi kunne gå på jagt efter råvildt. Bestanden er ikke tæt, og der blev da heller ikke skudt noget. Traner var der til gengæld mange af. De samledes langs floden inden trækket sydpå. | |
Vi tog ud til Aglen. Helt ude i skærgården. Her fangede Ivan en Makrel og en Hornfisk. | |
Den 9 september gik turen så videre til hytten i fjeldet ved Steinkjer. Hatlingsetra lå 12 km oppe i fjeldet. Her boede vi også, da vi var her for to år siden. | |
Der voksede nogle enormt store Kantareller. Det havde småregnet hele dagen, så jagtudbyttet den dag blev kun til Kantarellerne. De smagte til gengæld mindst ligeså godt, som de gør herhjemme. | |
Den 11. var vejret bedre. Vi vandrede i fjeldet, op til et punkt som hedder Lars heimen. Det tog seks timer. Så var den værste energi også brugt. | |
Den 12. havde Ivan held med jagten. Det blev til en Hjerpe. Jeg var til gengæld heldig at se Lavskrige og Tretået spætte. | |
Det var et godt Tyttebærår. Vi plukkede en hel spandfuld, som vi havde med hjem. | |
Den 14. var det nærmest sommer. 24 grader. Vi vandrede igen i fjeldet. Denne gang til punktet Eggsteinen. Det var fantastisk flot i det gode vejr. Det var en kortere tur, som kun tog fire timer. | |
Den 15. startede vi så hjemturen. Vi kørte gennem Trondheim og så Nidaros domkirke. På Dovre fjeld, så vi Moskusokser. Det var sol og 26 grader. | |
Den 16. gik også med at køre, men da vi havde god tid, havde vi tid til at nyde de smukke efterårsfarver i fjeldene. | |
Den 17. sluttede turen. Vi skulle med færgen fra Kristianssand til Hanstholm kl. 15,30. | |
Vi havde haft en oplevelsesrig tur i det dejlige Norge. Selv om jagtudbyttet ikke blev stort, havde vi begge glæde af at færdes i den spændende natur. Det blev til mange billeder, som kan ses på næste side. | |
Til forsiden | Næste side |