Norge 2007

 

 
For femte gang satte vi, den 9 august 2007 kursen mod Norge, for at holde ferie. Vi sejlede fra Kristiansand den 9. om formiddagen og kørte mod Oslo, hvor vi skulle mødes med Michael og Lonnie. Sammen kørte vi så op gennem Norge. Til Lillehammer og over Ringebufjeldet til Dovre. Videre nordpå gennem Trondheim og til Steinkjer. Her drejede vi så vestpå for  målet var Setervika. Her skulle Ivan og Michael  prøve lykken med sælskydning. Sælerne er så talrige i Norge, at de bliver betragtet som skadedyr. Derfor er der jagttid på dem, og staten betaler faktisk 500 NOK for hver sæl der bliver skudt. Det skulle imidlertid vise sig, at det ikke var så let, så der var ligeså mange sæler da vi rejste, som der var da vi kom.

Det ødelagde dog ikke humøret, for der blev fanget nogle fine fisk, som vi alle nød godt af, og vi havde en dejlig uge sammen, med mange gode oplevelser og småture sammen, både på vandet og i fjeldene omkring Setervika.

Den 18. august gik turen så atter mod Danmark. Vi skiltes ved byen Støren, hvor Michael og Lonnie kørte ind i Sverige, mens vi valgte at bruge et par dage ekstra, og kørte på E39 hele vejen langs vestkysten, gennem Ålesund og Bergen til Kristiansand, hvor vi den 22. kl. 17,30 tog færgen til Hanstholm.

Endnu en dejlig tur i det smukke Norge, med solbeskinnede fjorde og dale, fjelde med sne og fine fugleoplevelser var slut. Vi havde tilbagelagt 2810 km.

Se et udsnit af mine mange billeder på de næste sider.

 

 

 

   

                  Tilbage til forsiden                                                                              Se billeder fra 9 august