Marts måned 2018

Rul ned på siden for at se ældre billeder og videoer.

 

Den 19. marts blev vejret bedre og de lovede sol. Lisbeth og jeg kørte til Hald Ege. Vi kørte fra Lisbeth kl. 7,00 og solen var allerede på himlen. Det blev en fin tur med temperatur helt op til otte grader, hvilket vi bestemt ikke har været forvendt med. Ved Niels bugges kro så vi Vandstær og Sumpmejser. Vi kørte til Non mølle, hvor dem der bor lige ved P-pladsen havde hængt fedtkugler ud. Her kom jævnligt Halememejser og spiste. Så kørte vi til Rindsholm, hvor der var 7 Vandstære og vi sluttede ved Burnshåb, hvor vi så en enkelt Vandstær.

 

 

Sumpmejse ved Niels Bugges kro.

 

 

Vandstær

 

 

 

 

 

Smukke isformationer ved søbreden.

 

Der var ikke meget liv i Skarvkolonien.

 

Der var dog enkelte fugle på rede.

 

For at fritlægge de fem halder, bliver der i øjeblikket fældet en masse træer. Trist.

 

Halemejse ved Non mølle.

 

 

Vandstær ved Rindsholm

 

Gråand ved Brunshåb.

 

Grønbenet Rørhøne ved Brunshåb

 

Vandstær ved Brusnhåb.

 

 

Den 9. marts var Lisbeth og jeg ved Han Vejle for at kigge efter Vandrikse. Fuglene fouragerede i en lille sprække med åbent vand lige ved gangbroen. Vi stod lige så stille og fotograferede de ellers så sky fugle. Det var en stor oplevelse og det blev til rigtig mange billeder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 5. marts havde det sneet om natten, og det sneede også en stor del af dagen. Jeg havde lige talt med en i telefonen, som fortalte at de havde Skovsneppe i haven. Jeg ærgrede mig lidt. Det er en af de få fugle jeg ikke har billeder af og den har længe stået på fotoønskelisten. Jeg gik ud i køkkenet og kiggede ud af vinduet. Godt jeg ikke har kunstige tænder eller paryk, for så havde begge dele nok røget. Jeg trode knapt mine egne øjne, men der gik faktisk en Skovsneppe ude på græsplænen. Jeg greb kameraet, som heldigvis altid ligger klar. Jeg knipsede løs. Desværre kun gennem vinduet. Pludslelig lettede den og fløj hen under soveværelsesvinduet. Nu kunne jeg ikke se den, så jeg listede ganske forsigtigt vinduet op. Og sandelig om ikke den gik lige nedenunder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 4. marts fik vi endelig en dag med lidt sol og ikke så meget vind. Jeg udnyttede situationen og kravlede ind i mit skjul, som havde stået ved rovfuglefoderbrættet i mange dag. Det havde ikke været til at sidde der i den megen frost og blæst, men nu var chancen der. Og efter en times venten kom der en Musvåge. Det var en af de lyse. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af at se på de fugle. Især når man kan komme så tæt på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

COPYRIGHT © | ALL RIGHTS RESERVED