Januar måned 2016

Rul ned på siden for at se de ældre billeder og videoer.

 

 

Den 20. januar. Endnu en dag med sol. Frosten danner rim på alting og det er meget smukt. En lille flok Gråsiskener fouragerede i de visne frøstande fra Bynkerne i skoven.

 

 

Tirsdag den 19. januar. Jeg tog med Hans Henrik og Lisbeth til Hanstholm havn. Det er altid et spændende sted og vi blev sandelig heller ikke skuffede. Der var flere gode arter i havnebassinerne og på kajen. På hjemturen kørte vi omkring Vandet sø. Her lavede tre Havørne opvisning over isen. Desværre for langt væk til at fotografere. Til gengæld sad der en smuk Solsorthan i solen og spiste bær.

 

 

Sne og frost er en god undskyldning for at få ryddet ud i fryseren. Der gemmer sig næsten altid noget på bunden, som burde være brugt. Det lægger jeg ud til Musvågerne og da jeg mandag den 18. januar, skulle over for at feje det rent for sne, sad der noget spiste af det. Jeg troede først det var en kat, men da den bevægede sig lidt kunne jeg se, at det var Ilderen. Jeg spænede hjem efter kameraet, og den var så flink at vente på mig. En stor oplevelse rigere blev jeg.

 

Den 5. januar 2016 mødtes jeg, sammen med Bente Astrup, med Rigmor Sams og Co. fra Nationalpark TV. Vi skulle medvirke i en udsendelse om fuglene på Agger Tange de første dage i det nye år, og hvad det er der får mennesker til at stå derude i al slags vejr. Det var en fantastisk solopgang og solen skinnede, men det var hård vind og bidende koldt. Jeg håber det bliver en god udsendelse, trods de frysende stive læber. Havørnen var på plads på isen da jeg kørte derud, og der var pænt med Pibeænder, Blishøns og Sangsvaner. Se indslaget fra Nationalpark TV her

 

Den 14. januar. Der er is på Ove sø og ikke mange fugle, men i en lille våge lå en flok Sangsvaner. Lytter man til deres sang kommer man næsten i forårshumør.