Haven omkring "Granlyst" |
|
|
|
Haven omkring "Granlyst" har
vi opdelt i afsnit. Omkring huset har vi lavet et stort stenbed, som
danner grænse ud mod marken. På ydersiden af stenbedet er der plantet
Sargentæbler. De ikke bare smukke, men tjener som føde, først for
bierne, og senere for fuglene. Derudover får de smukke høstfarver. Mod
syd har vi en stor dam, som huser vores tre spejlkarper. Den største er
hentet i Sønderjylland, og de to lidt mindre kommer fra Sydsjælland.
Alle tre er de tamme og spiser af hånden, når vi byder dem et stykke
franskbrød. Gennem græsplænen slynger sig en å. Den er forbundet til
dammen og der er altid rindende vand, hvilket fuglene har stor glæde
af, både sommer og vinter.
Den eksisterende have har vi beholdt. Den rummer bede med stauder, liljer, pæoner og endnu et alpint stenbed. Et tredje afsnit er plantet til med buske og Rhododendron. Hele stykket er kranset med Egetræer og i bunden blomstrer Anemoner og Kodriver, som vi har hentet i Sydsjælland, hvor vi begge er opvokset. Alle træer, buske og Rhododendron er enten stiklinge- eller frøformeret. Også her har vi tænkt på fuglene og vi har derfor altid mange forskellige fugle, både i have og på foderbræt. Se afsnittet om "fuglene omkring Granlyst". Endelig har vi urtehave og drivhus. I urtehaven har vi forskellige frugttræer og buske, samt diverse grøntsager. Drivhuset rummer to vindruer. En med grønne, og en med blå druer. Gå videre til næste side og se billederne af vores have. |
|